Det nordiske maltprojekt skal danne grundlag for en ny generation af kvalitets øl med en klar nordisk identitet. Derfor mødtes toneangivende bryggere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Grønland i efteråret 2008 for at diskutere maltning af korn og forretningsmodeller der forbinder landmand og brygger.
”Vi deltager i projektet fordi, vi gerne vil arbejde sammen med andre Nordiske bryggerier. Vi ser en stor styrke i at kommunikere den høje værdi vores klima, historie og fælles nordiske arv bibringer nordisk øl”, siger Pekka Kääriäinen fra det finske bryggeri Lammin Sahti.
På globalt plan findes kun få typer standardmalt, som bruges af de fleste bryggerier i verden, store som små. Manglen på lokale og regionale fleksible micromalterier gør det umuligt for et mindre bryggeri at forbinde sig med en mindre kornproducent. Der er tale om et strukturproblem, der hindrer sammenhængen i den nordiske ølkultur.
”Projektet ”Nordisk Malthus” er væsentligt, dels fordi det gerne skulle skabe grundlaget for, at den hastigt ekspanderende nordiske mikrobryggerikultur kan få adgang til de unikke råvarer, som muliggør, at vi kan udvikle ligeså unikke øltyper og dels fordi opgaven er så stor og kompleks, at ingen kan løfte den alene. Vi bryggere må samarbejde om at beslutte, hvad vi vil have og definere, hvad det er, der binder os sammen og gør os forskellige fra de andre, store ølkulturer i verden”, siger Anders Kissmeyer, Nørrebro Bryghus.
Det forekommer særligt logisk at søge maltens indre kvaliteter i vores region, fordi vi befinder os tæt på de almindelige kornsorters nordlige dyrkningsgrænse. Al planteforskning tyder på, at når en afgrøde vokser i et terræn med en stor lysintensitet, en lang modningsperiode og forholdsvis store forskelle på dag– og nattemperaturer, så får det planten til at producere særligt interessante indholdsstoffer. Den bliver simpelthen mere ”kompleks” i sin opbygning. Vi har et meget varieret klima og meget forskellige jordbundsforhold i de nordiske lande. Og det skal vi udnytte ved at lade malten blive produceret regionalt. Det giver optimale muligheder for at variere smagen i nordisk øl. Det handler om værditilvækst for både bønder og bryggerier og betoner, at den nordiske kornforskning må se nutiden i øjnene og flytte sit fokus fra volumen til kvalitet.
Per Kølster fra Fuglebjerggaard siger: ”Mon ikke det er muligt i det fuldstændigt uendelige univers af alt lige fra arter, sorter, dyrkningsmåder, steder og årgange at skabe noget nyt og anderledes. Der findes ikke ’estate-malt’, og der findes ikke malt som har en bryggemæssig - kald det gastronomisk – individualitet, som kan danne baggrund for at skabe en ny stil og etik i bryggerfaget”.
Ny nordisk øl har mulighed for at opnå et kvalitetsmæssigt forspring. En mangfoldighed af nordisk malt kan danne grundlag for en ny kommunikationsplatform, baseret på præferencer for den særlige nordiske smag.
”Når man taler om nordisk smag, er det synd at forbigå måltidsdrikken nr.1 i Norden gennem tusinder år; øllet, og dets hovedingrediens malt, som foruden at give drikken dens krop og styrke, kan sætte individuelt præg på smagen. Det nordiske malt projekt giver mulighed for at sætte fokus på malt som mere end en basis ingrediens, og udvikle hvad vi med vore præferencer og forudsætninger i Norden kan gøre for at give yderligere dimensioner til denne gudernes drik”, siger Frank Werme Tärnö Malteri.
Baggrund og initiativtagere
Der er i dag initiativer på vej, hvor grupper af landmænd og bryggere ønsker at etablere malterier – eksempelvis
på Børglum kloster i Nordjylland. I projektet omkring det nordiske malthus arbejder vi på at få skabt en nordisk ramme og en formidling af behovet for udvikling af nordiske malttyper.
Projektet er delvist sponseret af Nordisk Innovation Center. Deltagerne i projektet er foruden Meyer Consulting: Jens Eiken, Husbyggeriet Jacobsen og formand for arbejdsgruppen, Anders Kissmeyer, Nørrebro Bryghus, Per Kølster, Fuglebjerggaard, Kenth Persson, Två Bryggare, Frank Werme, Tärnö Malteri, Christian Ødegaard, Macks Bryggeri, Salik Hard, Greenland Brewhouse, Pekka Kääriäinen, Lammin Sahti samt Claus Meyer.
Projektet løber over et år, og der afholdes fire projektmøder i Danmark, Norge og Sverige. Det første møde blev afholdt i november i år. Næste møde afholdes på Europas nordligste bryggeri i Tromsø, tredje møde hos et af de få tilbageværende selvstændige industrielle malterier, Tärnö og sidste møde hos Per Kølster på Fuglebjerggaard.
Der vil efter hvert møde blive udsendt nyhedsbreve. Efter det sidste møde, der afholdes i forbindelse med European Beer Festival 12.-14. september 2008, vil der desuden blive afholdt et maltseminar og en pressekonference.
Der vil løbende blive lagt information ud om projektet på hjemmesiden. Spørgsmål rettes til Lotte Quist Mortensen Quist@meyersmad.dk tlf. 33 24 37 06.
Venlig hilsen
Lotte Quist
Konsulent, Cand.merc.
Meyer Consulting
Kattegatvej 53
2100 Kbh. Ø