arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

4 1⁄2 dl vand
1⁄2 dl ung surdej (frisket op inden for det sidste døgn)
5 g gær
10 g honning
500 g fuldkornshvedemel, gerne ølandshvedemel
10 g salt

Sådan gør du:

Band ingredienserne, og ælt dejen rigtig godt igennem i røremaskine eller i hånden med en solid røreske. I maskine ælter du til dejen samler sig om rørekrogen. Derefter pisker du dejen igennem med røreske i 10-15 min. med pauser. Fyld dejen i en smurt form, og sæt et stykke køkkenfilm fast med elastik på toppen af formen. Lad formen stå på køkkenbordet ca. 2 timer, og sæt den så i køleskabet. Lad dejen hæve i mindst 12 timer. Dejen skal nu være hævet mindst 50%, er den ikke det, stiller du formen lidt lunt og lader den hæve færdigt.

Tænd din ovn på fuld varme, mindst en halv time, før du vil bage brødet. Sæt formen på en bagerist midt i ovnen, og bag ved fuld varme de første 5 minutter. Skru så ned til 200°. Når brødet har fået en flot, mørk farve og lyder hult, når du banker på det, er det færdigbagt – det tager ca. 45 min.