arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

Bagte rødbeder
800 g små nye rødbeder
salt
1 lille skalotteløg
½ fed hvidløg
saft og skal af 1 økologisk citron
1 tsk rørsukker
3 spsk olivenolie
havsalt
friskkværnet sort peber
sprød parmesan
100 g fintrevet parmesan
½ tsk sukker

Desuden
80 g pinjekerner
havsalt
2 håndfulde friske krydderurter som
basilikum, kørvel og estragon

Sådan gør du:

Bagte rødbeder
Tænd ovnen på 150°. Skrub rødbederne med en stiv børste, og kom dem i et ildfast fad. Kast en håndfuld salt i fadet (og her er der ingen grund til at bruge din fineste flagesalt), og dæk det med stanniol. Bag bederne i 45-60 minutter. Smut de stadig varme rødbeder under rindende vand. Nogle ifører sig gummihandsker for at undgå at få knaldrøde hænder, men jeg synes nu, der er noget kvalitet i at gnubbe sig ind til de silkebløde rødbeder med de bare hænder. Skær rødbederne i lange stave, hak skalotteløg og hvidløg fint, og bland det hele med citronsaft og -skal, rørsukker og olivenolie. Smag til med salt og peber.

Sprød parmesan
Bland parmesan og sukker, og fordel blandingen i et tyndt lag på en teflonpande. Steg osten ved svag varme, og vend den, når den er gylden. Brug en palet, og gør som når du vender pandekager.

Rist pinjekernerne gyldne i lidt olivenolie på en varm pande, og krydr med salt. Skyl krydderurtene, slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke, og pluk dem i blade. Vend rødbedesalaten forsigtigt sammen med krydderurterne og pinjekernerne, og anret med brud af den sprøde parmesan.