arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

1 stor kalve- eller oksekæbe, cirka 500g
Godt med salt – gerne havsalt
Masser af friskkværnet peber
5 spsk. hvedemel
2 mellemstore løg, finthakkede
1-2 gulerødder i små tern
1 fed hvidløg, finthakket
6 stilke frisk timian
0,3 dl sojasauce
0,5 dl æblecidereddike
1 dl tør hvidvin
5 dl hønsefond, gerne hjemmelavet
1 spsk. rørsukker
150 g skrællede eller grundigt skrubbede jordskokker i tern af 1x1cm
75 g knoldselleri i tern af 1x1cm
Olie til bruning
0,5vdl fløde eller efter smag
5 fintsnittede forårsløg til at drysse på ved servering

Sådan gør du:

Start med at opveje, skrubbe, hakke og vaske alle råvarerne, så du er helt klar til at gå i gang. Skær kæberne i store tern. Er der meget fedt og sener på, kan det skæres bort, men ellers kan de braiseres som de er. Vend kødet i mel tilsmagt med salt og friskkværnet peber og brun dem i en stegegryde, ca. 1-2 minutter på hver side i meget varm olie (se tip). Tag kødet op, stil det til side og kassér olien i gryden. Sautér gulerødder i små tern, hakkede løg og hvidløg sammen med timian i lidt frisk olie, under omrøring i samme gryde som kæberne. Giv det tid og lad det hele blive dejligt gyldent. Hæld eventuelt overskydende fedtstof fra og tilsæt soja, æblecidereddike, hvidvin, hønsefond og rørsukker. Tilsæt de brunede kæber og stil stegegryden i ovnen i ca. 2,5-3 timer ved 160° tildækket af et låg. Løft kødet op og lad saucen koge ind i 10-15 minutter, til den smager kraftigt og intenst. Rist tern af jordskokker og knoldselleri i kort i lidt glohed olie og drys med salt. De skal gerne stadig være sprøde indeni. Tilsæt fløde til saucen og smag til med salt og peber, til du synes smagen er perfekt. Vend kød, ristede jordskokker og selleri i den færdige sauce, varm igennem og servér med f.eks. kogt perlebyg, gode ris eller rugkerner vendt i lidt smør og citronsaft

Tip Brug gerne rigeligt olie, da det giver den flotteste stegeskorpe, den bedste varmefordeling og det opsuges ikke af kødet. Det olie, der er tilbage efter bruning, skal hældes væk, så uanset hvor meget der bruges til bruning, kommer det ikke til at indgå i den færdige ret.