arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

2 svineskanke (ca. 1,5-2 kg)
3 gulerødder

2 løg

20 g smør
1 tsk. havsalt

1 tsk. hel sort peber

1 tsk. hel kommen

1 tsk. enebær

3 kviste rosmarin

1 fed hvidløg

½ dl blommeeddike eller anden frugteddike

1 spsk. brun farin

1 spsk. tomatpuré
½ dl rapsolie
½ liter hønsebouillon
1 flaske mørk øl

Brunkål
100 g sukker
1 hvidkål
2 spsk. havsalt
friskkværnet peber
2 laurbærblade
2 knuste allehånde
2 kviste timian
1 dl mørk øl
3 dl hønsebouillon
lidt cidereddike

Sådan gør du:

Ordn og klargør løg og gulerødder, og skær dem i grove stykker. Sauter dem i lidt smør, til de lige falder sammen, og kom dem i et stort ovnfast fad eller en bradepande. Kom salt, hele krydderier, rosmarinnåle, hvidløg, eddike, brun farin, tomatpure, olie, hønsebouillon og øl i en foodprocessor, og kør det til en jævn pasta. Læg skankene oven på grønsagerne, og smør dem godt ind i pastaen. Dæk fadet eller bradepanden med alufolie, så skankene er dækket til, og kom dem herefter i en 150° varm ovn, og braiser i 3-3,5 time, til skankene er meget, meget møre. Tag folien af skankene 30 min. før, så de får en flot karamelliseret overflade. Server skanke og braisereurter med brunkål til, og så må der også en krukke god, stærk sennep på bordet. Dertil en sidetallerken med rugbrød, koldt øl i glasset, så plejer alle at være ret godt tilfredse med situationen.


Brunkål
Smelt sukkeret til letgylden karamel i en tykbundet gryde. Snit kålen fint, og kom den ned i gryden til karamellen sammen med krydderierne, og lad det sautere i 5 min. Tilsæt så øl og bouillon, og lad det simre under låg ved lav varme i ca. 45-60 min., indtil kålen er faldet godt sammen, og væsken er væk. Smag til med salt, peber og et par dråber eddike, til din brunkål sidder lige i skabet.