arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

Hummus
200 g kikærter, udblødt i koldt vand natten over
1 gulerod

1 løg

1 fed hvidløg
1 dl olivenolie

1 dl græsk yoghurt 2 %

skal og saft af 1 usprøjtet citron 
havsalt og friskkværnet peber

Tomatchutney
75 g sukker

1 rødløg

1 stjerneanis 
10 korianderfrø 
10 fennikelfrø havsalt
1 dl sherryeddike (eller anden god eddike)
friskkværnet peber 
4 tomater

Bagte rodfrugter
1 gulerod

1 persillerod

1 spsk. æbleeddike

1 spsk. olivenolie

havsalt og friskkværnet peber 
½ bundt purløg

Desuden
600 g hakket oksekød 5-7 % 
4 burgerboller

 

Sådan gør du:

Hummus
Hæld udblødningsvandet fra kikærterne, og kom dem i en gryde med friskt vand samt groftskåren gulerod, løg og hvidløg. Bring i kog, og lad det koge i ca. 1 time, til kikærterne er helt møre. Hæld overskydende vand fra, og vip kikærter og grønsager over i en foodprocessor. Tilsæt olie, yoghurt, revet citronskal og citronsaft, og kør det til puré, og tilsmag med salt og peber. Lad hummussen trække i køleskabet, og gå i gang med tomatchutneyen:


Tomatchutney
Smelt sukkeret til karamel i en gryde. Tilsæt fintsnittet løg og krydderier, og drys med lidt salt, så løgene smider lidt væske, og karamellen ikke brænder på. Når løgene er blevet bløde, så tilsæt eddike, peber og tomater i grove tern. Lad chutneyen koge igennem i ca. 10 min. til en tæt kompot, tag den af varmen, og kom den på glas eller i en lufttæt bøtte, og sæt den i køleskabet.


Rodfrugter
Så er det rodfrugttid! Skræl og snit grønsagerne i helt fine stave, kom dem i et ovnfast fad, og vend dem med eddike, olie, salt og peber. Bag dem i ovnen ved 180° i 3-4 min., til de er møre, men stadig med godt bid. Drys rodfrugterne med skåret purløg, når de er kølet en smule.



Burger
Form nu kødet til hakkebøffer a 150 g, krydr dem med salt, peber og lidt olivenolie, og grill dem på en meget varm grill eller grillpande i ca. 2 min. på hver side, så de stadig er rosa i midten.

Saml straks burgeren i en lun, flækket burgerbolle smurt med hummus, belagt med bøf og toppet med bagte rodfrugter og tomatchutney. Server med det samme!