arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Du skal bruge:

3 blade husblas
525 g mælkechokolade af god kvalitet (f.eks. Valrhona Jivara 40%)
5 dl sødmælk
5 dl piskefløde
1 vaniljestang
12 æggeblommer
100 g sukker

Sådan gør du:

Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand. Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Kom mælk og piskefløde i en lille kasserolle. Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og kom både korn og stang i mælke-/flødebadet. Bring det tæt på kogepunktet. Pisk æggeblommer og sukker sammen, så det kun lige er en ensartet masse. Hæld lidt af den varme mælke-fløde ned i æggeblandingen under piskning, og hæld derefter det hele tilbage i kasserollen. Lad cremen legere og tykne under omrøring over svag varme, til den rammer 85º på et termometer. Tag den straks af varmen, og sigt den gennem en sigte over i en skål. Vej cremen af, så der er 950 g, og tilsæt den knugede husblas – rør rundt, så den opløser sig. Hæld den varme creme over den hakkede chokolade, og rør i midten med en gummidejskraber, til der opstår en ensartet masse (på samme måde som ved tilberedelsen af en ganache). Når blandingen er ca. 40º varm, så kør med en stavblender for at få en finere konsistens. Hæld forsigtigt cremen i en tætsluttende, flad beholder, dæk overfladen til med husholdningsfilm, og opbevar cremen i køleskabet. Næste dag kommer du din cremeux i en sprøjtepose, klipper et hul, og så er du klar til at sprøjte mønstre. Mas ikke cremen for meget, så mister den sit hold. Vær opmærksom på, at opbevare tærten eller kagen, det går ud over, i køleskabet, hvis den ikke skal spises, lige efter den er pyntet.

TIP Ønsker du at lave cremen med mørk chokolade i stedet for mælkechokolade, skal du bruge 400 g mørk chokolade og undlade husblas – og ellers følge opskriften herunder.