arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

Dej
250 g mel
75 g smør
½ pakke gær
1 dl mælk
1 æg
lidt salt
15 g sukker

Creme
vanilje, kornene fra en ½ vaniljestang
1 æg
15 g sukker
2 spsk. Maizena
2½ dl mælk
75 g hakkede smuttede mandler

Remonce
100 g sukker
100 g marcipan
100 g smør

Chokolade til fyld og overtræk
En pose mørke chokoladeknapper eller ca. 100 g rigtig god mørk chokolade; 6 knapper per bolle, 4 som fyld og 2 til overtræk.

Sådan gør du:

Dej
Opløs gæren i mælken. Bland mel og smør i en skål. Pisk ægget med salt og sukker og bland det med mælken. Ælt melblandingen og mælkeblandingen godt sammen. Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve i en time.

Creme
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen. Varm mælken til lige under kogepunktet og bland den med æggeblandingen. Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens du pisker, til cremen bliver tyk. Vend de hakkede mandler i og lad cremen køle af.

Remonce
Rør sukker og marcipan sammen. Tilsæt så smør lidt efter lidt til det er rørt helt ud i massen. Pas på du ikke rører for længe da den så vil blive for flydende når den bages.

Ælt dejen hurtigt igennem og del den i to stykker. Rul hvert stykke ud til en ca. ½ cm tyk plade og skær den i 7-8 stykker. På hvert stykke lægges 1 spsk. creme, 1 spsk. remonce og 4 chokoladeknapper. Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og saml dem, så fyldet ikke løber ud: Først foldes de fire hjørner ind over hinanden, så de lapper over. Derefter samles de og klemmes sammen. Vend bollerne så samlingen vender ned og lad dem hæve til dobbelt størrelse på en smurt bageplade. Pensl dem med vand og bag dem ved 200° i ca. 15 minutter til de er smukt gyldne. Så snart de kommer ud, pyntes de med et par chokoladeknapper hver, så chokoladen kan nå at smelte lidt.