arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

2 spsk. græsk yoghurt 2%
2 spsk. mayonaise
1 spsk. grov sennep
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. akaciehonning
Havsalt og friskkværnet peber
2 danske æbler
Syltede cornichoner
1 lille portion rødkål
800 g flæskesteg med svær
4 gode sandwichboller

Sådan gør du:

Rør yoghurt, mayonaise og sennep sammen til en dressing, og smag til med eddike, honning, salt og peber. Skær æblerne i kvarter, befri dem for kernehus, og skær æblerne i tynde skiver. Skær også cornichonerne i skiver.

Lun rødkålen op i en lille gryde, og lun evt. også flæskestegen i ovnen ved 170° i 10-15 min. (gør det, før du skærer den i skiver, så den ikke bliver tør).

Flæk sandwichbollerne, og varm dem evt. op i ovnen. Smør derefter sennepsdressingen på både top og bund. Skær flæskestegen i 8 skiver, og læg 2 i hver bolle, drys med lidt salt, og kom derpå tynde skiver af frisk æble, lun rødkål (dryp evt. af i sigte først) og cornichoner i.

Luk bollerne sammen, og server dem straks. Hvis de kommer til at stå lidt, kan du risikere, at saften fra rødkålen alligevel arbejder sig ned i brødet, så lad være med at gemme – bid til bollen i stedet!

INFO Flæskestegssandwichen er blevet en Meyers-klassiker. Du kan få den i Meyers Deli, hvor det i juletiden går virkelig stærkt, og det gør det til vores overraskelse også på Roskilde Festivalen, hvor vi hvert år langer mere end 20.000 flæskestegssandwiches over disken. Sandwichen er dejlig til frokost (ikke mindst dagen efter en våd julefrokost), men kan også sagtens gøre det ud for aftensmad.