arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

100 g tørrede kikærter (eller 250 g kogte)
3 store hvide løg
6 fed hvidløg
75 g smør eller en god rapsolie
½ dl olivenolie
1 spsk. Ras el Hanout
½ spsk. paprika
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. gurkemeje
1 stængel bladselleri
4 store modne tomater (ca. 250-300 g)
2½ liter fjerkræbouillon eller grønsagsbouillon
4 gulerødder (ca. 300-400 g)
2 store majroer (ca. 3-400 g)
3 bagekartofler (ca. 600 g)
1 aubergine
1 spidskål
½-1 hokkaido-græskar eller butternut squash (ca. 500 g)
2 squash
200 g lyse rosiner
1 bundt koriander
½ bundt bredbladet persille

Desuden 
havsalt
friskkværnet peber
½ kg couscous af bedste kvalitet

Sådan gør du:

Dagen før 
Sæt de tørrede kikærter i blød i en skål med masser af koldt vand. Læg et låg eller en tallerken over, og lad kikærterne stå på køkkenbordet natten over.

På dagen
Hæld udblødningsvandet fra kikærterne, og skyl dem godt igennem i rent vand. Kom kikærterne i en gryde, dæk dem med vand, og bring det i kog. Lad kikærterne koge stille og roligt i 35-45 minutter, til de er møre. Dræn vandet fra dem. Pil og hak løg og hvidløg fint, sauter dem i en gryde med smørret og olien sammen med de tørre krydderier. Snit bladselleri og tomater i tern, og kom dem ned i gryden til løgene sammen med bouillonen. Kog suppen op, og smag til med havsalt og friskkværnet peber.

Skræl gulerødder, majroer og bagekartofler, og skær dem i store grove stykker. Snit også auberginen i grove stykker. Kog de fire slags grønsager godt møre i suppen – giv dem 30-35 minutter, og pas på, at kartoflerne ikke koger ud. Snit de resterende grønsager – spidskål, græskar og squash – i grove lange stykker. Kog dem i suppen i ca. 10 minutter, før du skal spise, sammen med rosiner og kogte kikærter.

Skyl og hak de grønne urter. Skyl couscoussen i koldt vand, og sigt vandet fra. Kom couscoussen i en gryde med låg. Kog ca. 1⁄2 liter saltet vand op i en elkoger eller gryde, og tilsæt lidt af det kogende vand til couscoussen. Rør rundt, og læg låget på gryden, så dampen ikke trænger ud. Gentag, indtil couscoussen er mør og varm – hvis du har en gryde med dampindsats, er den oplagt at bruge her. Spis couscoussen toppet med grønsagerne, rosinerne og kikærterne og de grønne urter. Suppler løbende med skvæt af suppen.