arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

600 g hakket oksekød
6-8 % havsalt og friskkværnet peber
1 spsk. rapsolie
10 g smør

Bagte nye løg med persille og perlebyg
2 store håndfulde groft havsalt
18 nye rødløg
5 kviste timian
10 g smør
½ bundt bredbladet persille
2-3 spsk. cidereddike
100 g kogt perlebyg
havsalt og friskkværnet peber
15 g friskrevet peberrod

Sådan gør du:

Form kødet til 4 bøffer a 150 g, og giv dem herefter et lille tryk, så de bliver lidt flade, og lav nogle hak i overfladen med en kokkekniv, så der kommer et klassisk krydsmønster. Krydr med salt og peber. Varm en pande op, kom først olie og så smør på panden, og lad det bruse op. Steg bøfferne på panden ved middel varme – de skal have ca. 3 min. på hver side, så de stadig er rosa i midten (sådan vil jeg i hvert fald have min hakkebøf – forudsat at kødet er friskhakket fra slagteren – ellers bør man af bakteriehensyn gennemstege det). Server bøfferne med bagte nye løg med persille og perlebyg.

Bagte nye løg med persille og perlebyg
Kom groft salt i bunden af et ovnfast fad, og læg de hele løg og timian herpå. Bag løgene i ovnen ved 170° i 20-25 min., indtil løgene er helt bløde og søde. Tag løgene ud af ovnen, og afkøl dem let. Skær så roden af hvert løg, og klem den bagte indmad ud af skallen. Smelt smørret i en kasserolle, og tilsæt de bagte løg, hakket persille, cidereddike, og til sidst perlebyg, og sauter i ca. 1-2 min. på lav blus, så kompotten bliver varmet grundigt igennem. Smag løgkompotten til med salt, peber og peberrod. Server de stegte hakkebøffer med løgkompot og groft rugbrød.