arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Du skal bruge:

½ l kærnemælk
½ l ymer
150 g sukker
½ tsk. friskrevet citronskal
Saft af ½ citron
1 stang vanilje, kornene herfra
1 lille nip salt

Sådan gør du:

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med ryggen af en kniv. Mas kornene sammen med en spiseskefuld sukker, så de skilles ad og ikke ligger i koldskålen som store klumper. Gem gerne den tomme vaniljestang med lidt rørsukker, så har du vaniljesukker til en anden god gang.

Rør vaniljesukker sammen med de øvrige ingredienser, smag til og lad det trække i køleskabet i en time eller hvor længe, du kan vente. Server koldskålen iskold med for eksempel friske jordbær, syltede rabarber, kammerjunker eller denne kornknas:

Kornknas til koldskål:
200 g hel boghvede
200 g solsikkefrø
400 g havregryn
400 g vand
500 g sukker
20 g salt
150 g olie

Bland alle ingredienser grundigt sammen og læg det på en bageplade på bagepapir, i et tyndt lag. Bag massen ved 160° i 40-60 minutter. Rør rundt og løft massen fri af bagepapiret undervejs. Det er vigtigt alt er lysebrunt og sprødt. Afkøl massen og opbevar den i en lufttæt beholder.