arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

330 g mel
250 g smør
200 g sukker
2 æggeblommer
1 æggehvide
3 spsk. sukker
1 spsk. stødt kanel
50 g hakkede mandler

Sådan gør du:

Smuldr mel og koldt smør, så det har konsistens som revet parmesan (benyt evt. en foodprocessor). Tilsæt sukker og æggeblommer, og rør/ælt det sammen til en homogen dej uden at ælte for meget. Rul dejen til en pølse med en diameter på ca. 5 cm. Pak dejen ind i plastikfolie, og læg den i køleskabet i 2-3 timer eller endnu bedre i fryseren i 1 time eller mere. Skær tynde skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl skiverne med æggehvide. Bland sukker, kanel og mandler og drys det på skiverne. Bag kagerne ved 200°, indtil de er let lysebrune (ca. 5 min.).

TIP Når du laver småkager eller tærtebunde, er det vigtigt at du ikke ælter dejen for meget. Gør du det vil kagerne have tendens til at blive seje i stedet for sprøde. Så ælt/rør endelig ikke dejen længere tid end lige til det punkt, hvor ingredienser er samlet og dejen virker "homogen" og ensartet. Dette gælder både når du ælter i hånden, i en køkkenmaskine eller i en foodprocessor.