arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

Vaniljeflødecreme (koges dagen før) 
½ l sødmælk
½ l piskefløde
140 g sukker
70 g majsstivelse
2 æg
1 vaniljestang

Mandelmørdej
200 g hvedemel
150 g smør
100 g sukker
50 g mandelmel
1 æg

Mandelcreme
80 g florsukker
80 g smør
1 æg
80 g mandelmel
10 g majsstivelse
125 g kagecreme

Desuden 
Danske jordbær

Sådan gør du:

Vaniljeflødecreme
Vaniljestangen flækkes og vaniljekornene skrabes forsigtigt ud. Stang og vaniljekorn tilsættes i mælken og fløden, der koges med halvdelen af sukkeret. Æg, majsstivelse og sidste halvdel af sukkeret piskes sammen. Når mælk/fløde er i kog, hældes den langsomt op i æggeblandingen under omrøring. Når halvdelen af mælken er rørt i, hældes æggeblandingen nu tilbage i gryden til resten af mælken. Det er vigtigt, at det sker under omrøring. Cremen varmes op til kogepunktet under omrøring. Når cremen koger, hældes den over i et ovnfast fad eller anden flad skål. Dækkes med film og sættes på køl til næste dag.

Mandelmørdej
Smørret æltes blødt og resten af ingredienserne hældes i. Dejen æltes til den er ensartet. Pakkes ind og hviler på køl i minimum en time.

Mandelcreme
Rør smør og flormelis luftigt og tilsæt mandel og majsstivelse. Rør ægget i og tilsæt til sidst 125 g vaniljeflødecreme. En stor tærteform på 35 diameter smøres og mandelmørdejen rulles tyndt ud i 5 mm og formen beklædes. Mandelcremen fordeles i tærteformen og den bages ved 180° i ca. 15- 20 min. Den skal være gylden. Når bunden er kølet af, smøres den med et tyndt lag god mørk chokolade. Vaniljecremen røres glat med et piskeris og fordeles jævnt ud over tærten. Cremen dækkes af gode danske jordbær.