arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

1 spsk. vindruekerneolie
1 spsk. karry
15 korianderfrø
10 hele sorte peberkorn
1 dansk æble
1 rødløg
1½ dl hvidvinseddike
1½ dl rørsukker
1 spsk. salt
1 dl vand
1 lille knold ingefær, i tynde skiver
1 hel frisk rød chili
10 marinerede kryddersildefileter af god kvalitet

Sådan gør du:

Kom olie i en gryde, og tilsæt karry, korianderfrø og peber, og rist krydderierne let, indtil det begynder at dufte dejligt. Skær æblet i kvarter, og befri det for kernehus, og pil løget. Skær løg og æble i tynde skiver, og kom dem i gryden sammen med resten af ingredienserne (undtagen sildene), og kog op. Træk lagen af varmen, så snart den har været i kog, og lad den køle lidt af, før du sætter den i køleskabet, så den kan blive
helt kold.

Skær sildefileterne ud i 3-4 stykker, kom dem på et sylteglas, og overhæld dem med kold lage. Luk glasset, og lad sildene trække i 3-4 dage i køleskabet, inden de spises på rugbrød med løg og kapers og måske et halvt, hårdkogt æg.

TIP Karrysild kan holde sig ca. 2 måneder i køleskabet i uåbnet stand, og ca. 20 dage, når du har åbnet glasset.