arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

100 g mørk chokolade, gerne Valrhona Guanja 70%
5 dl sødmælk
½ dl piskefløde
10 g lyst rørsukker
½ flækket vaniljestang

Sådan gør du:

Denne varme chokolade skal gerne laves før servering, så mælkesyrebakterierne har tid til at arbejde og udvikle smagen. Ikke så chokolademælken syrnes – den skal bare opnå en dybere og mere koncentreret chokoladesmag. Har du ikke tid til at lade drikken trække, får du stadig en meget dejlig, varm chokolade ud af det. Du kan evt. fortynde med mere mælk til børn og barnlige sjæle eller andre med sarte ganer.

Det her er opskriften på min absolutte yndlings-drikkechokolade. Udover en generøs dosering af mørk chokolade og tilsætningen af både vanilje og piskefløde, er det, der gør forskellen, at drikken får lov at trække. Kom flødeskum på toppen, hvis du har lyst til det – personligt synes jeg, at den slører den gode chokoladesmag, men mine børn er absolut ikke enige! Claus Meyer

Hak chokoladen fint, og stil den til side. Varm mælk, piskefløde, rørsukker, vaniljekorn- og stang op i en lille gryde, til det er tæt på kogepunktet. Tag det fra varmen, og lad det trække lidt. Tilsæt chokoladen, og pisk kraftigt, til blandingen er ensartet. 

Stil drikkechokoladen koldt og tildækket, gerne natten over, hvis det kan lade sig gøre, så mælkesyrebakterierne har tid til at udvikle sig – det gør, at drikken får en mere koncentreret og fløjlsblød smag. Varm forsigtigt drikkechokoladen igennem inden serveringen. Pisk grundigt, så drikken er cremet og ensartet. Sigt gerne drikken, og brug evt. en stavblender til at forfine den yderligere.

Server drikkechokoladen i små kopper, og kom flødeskum på toppen, hvis du har lyst til det.

Tip Prøv at tilsætte 1 spsk. mandelmel pr. kop chokolade ved servering, og brug en hel kanel i stedet for vanilje, så får du en chokolade, der minder meget om den man drikker i Mexico.