arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Du skal bruge:

8 rødløg
2 spsk. hyldeblomsteddike 
2 spsk. rapsolie 
1 spsk. honning 
havsalt og friskkværnet peber 
25 g valnødder 
1 hjertesalat 
2 modne danske pærer (gerne clara frijs eller gråpære) 
1 bundt kørvel

Sådan gør du:

Pil løgene, og kog dem hele i vand med salt i ca. 5 min., indtil de er møre. Del løgene i kvarter, mens de stadig er lidt lune, og vend dem med eddike, olie, honning, salt og peber. Lad dem trække i ca. 10 min., så løgene suger marinaden til sig. Rist imens valnødderne på en tør pande, til de er let gyldne. Del hjertesalaten i hele blade, og vask dem grundigt i koldt vand, og slyng dem så tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Del pærerne i kvarter, og befri dem for kernehus, og snit så pærerne i fine skiver. Bland løg, pære, hjertesalat og plukket kørvel, og anret på et fad, og drys let knuste valnødder på toppen. Jeg elsker den honningagtige sødme i modne pærer, som tit gør underværker i salatskålen. Salaten her er fint tilbehør til mange af efterårets simreretter, ligesom den er dejlig, som den er, serveret med lidt godt brød til som en lille mellemret. Jeg kan også finde på at smuldre lidt blåskimmelost over ved servering – det salte klæder pærernes sødme virkeligt godt. I så fald vil jeg ledsage af ristet rugbrød og spise salaten som osteindslag i en middag med flere retter.