arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge

1½ dl røde linser
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg
1 frisk rød chili, finthakket
1 spsk. olivenolie
1 tsk. korianderfrø
1 liter grønsagsbouillon eller vand
1 dåse kokosmælk
50 g frisk kokosnød
havsalt og friskkværnet peber
2-3 spsk. frisk ingefærsaft
saft af 1 lime
1 bundt frisk koriander

Sådan gør du

Hæld linserne i en sigte, og skyl dem grundigt med koldt vand. Lad linserne dryppe godt af, og pil og hak imens løg og hvidløg fint, og hak også chilien fint (fjern evt. frø og frøvægge først, hvis du ønsker at nedtone chiliens styrke).

Varm olien op i en gryde, og svits løgene i heri i nogle min., uden at de tager farve. Tilsæt linserne sammen med chili, hvidløg, korianderfrø og bouillon, og bring suppen i kog. Lad suppen småkoge under låg i ½ time, tilsæt så kokosmælk, og lad suppen koge i yderligere 5. min.

Riv imens den friske kokosnød i papirtynde strimler på et mandolinjern eller på skivesiden af et klassisk rivejern, så den er klar til garniture. Tag suppen af varmen og blend den glat med en stavblender. Smag til sidst til med salt, peber, ingefærsaft og limesaft, og server suppen rygende varm med frisk koriander og kokos på toppen og godt brød til.

TIP Ingefærsaft får du, hvis du river lidt frisk ingefær på et fint rivejern og presser saften ud af den revne ingefær mellem to skeer.