arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Du skal bruge:

500 g blandede bær (jordbær, ribs, blåbær og solbær)
100 g hindbær
1 dl vand
150 g sukker
½-1 spsk. kartoffelmel

Sådan gør du:

Skyl bærrene, og fjern haser og ribber. Kom bærrene (undtagen hindbær) i en gryde med vand og sukker, rør godt rundt, og lad bærrene trække i et par timer, så de safter. Sæt gryden over ved svag varme, og lad bærrene komme i kog, skum så af, og lad bærrene koge i 2-3 min. Træk gryden af varmen, og rør forsigtigt hindbærrene i, så de forbliver så hele som muligt. Jævn grøden let med et par skefulde kartoffelmel rørt op i lidt kold vand – du skal hælde jævningen i, når grøden er lige under kogepunktet. Det er vigtigt, at grøden stadig er varm, men den må ikke koge, efter kartoffelmelet er kommet i, da den så vil blive lang i konsistensen. Drys grøden med et tyndt lag sukker, så den ikke trækker skind, og afkøl den i køleskabet. Server rødgrøden med mælk, fløde eller en skefuld god vaniljeis.