arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

100 g smør
1 dl kold mælk
100 g rugmel
100 g ølandshvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
50 g honning – kan udelades

Sådan gør du:

Smelt smørret i en gryde, og hæld honning og den kolde mælk i. Bland rugmel, ølandshvedemel, bagepulver, salt og kommen sammen i en kål, og rør væsken i de tørre ingredienser. Ælt dejen godt sammen på bordet, og tilsæt evt. lidt mere ølandshvedemel, hvis den er for blød. Ælt til en homogen dej. Kom dejen i en plasticpose eller en plastikbøtte med låg, eller pak den ind i et stykke køkkenfilm, og lad den hvile i køleskabet i ca. 2 timer.

Vend dejen ud på et meldrysset køkkenbord, tryk den lidt flad med hænderne, og læg den mellem to stykker bagepapir, som du har drysset med lidt mel. Rul dejen ud til en tykkelse på ca. 1 mm, og fjern det øverste stykke bagepapir. Skær dejen i firkanter på ca. 3 x 6 cm, og flyt kiksene over på det stykke bagepapir, som du fjernede.

Flyt bagepapiret med rugkiksene over på en bageplade, og dem ved 180C, til de er gyldne. Det tager ca. 8 minutter. Flyt kiksene over på en bagerist, og lad dem køle af.


Tip

I stedet for kun at smelte smørret kan du brune det, til det er lysebrunt og dufter, og si bundfaldet fra, inden du kommer mælken i. Så får kiksene en lækker, lidt mere nøddeagtig smag.