arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

SALAT
1 lille hoved blomkål
10 radiser med top
½ agurk
1 håndfuld kørvel, dild eller ramsløg
1 hoved hjertesalat
1 lille rødløg
150 g friskrøget makrel

RYGEOSTCREME
50 g rygeost 45%
¾ dl sødmælk
2 spsk. citronsaft
1 spsk. koldpresset rapsolie
havsalt
friskkværnet sort peber
½ tsk. sukker

MARINADE
6 spsk. koldpresset rapsolie
3 spsk. citronsaft
½ tsk. finthakket hvidløg
havsalt
friskkværnet sort peber

PYNT
½ håndfuld spiselige blomster som
f.eks. viol, stedmoder, ramsløgsblomster,
hjulkrone eller blomsterkarse

Sådan gør du:

Skyl blomkålshovedet grundigt, og del kålen op i små fine buketter med en lille skarp kniv. Rengør radiserne, skyl agurken, krydderurterne og salaten, og pil rødløget.
Skær radiserne tyndt ud, og kom dem i koldt vand sammen med blomkålsbuketterne. Skær agurken i tynde skiver, rødløget i tynde strimler, og pluk hjertesalaten i blade. Slyng salat og krydderurter tørre i en salatslynge eller et viskestykke.
Gå makrellen efter for ben og skind, og pluk den i mindre stykker.

RYGEOSTCREME
Blend rygeost, mælk og citronsaft til en glat creme med en stavblender, og smag til med koldpresset rapsolie, salt, peber og sukker.

MARINADE
Bland olie, citronsaft og hvidløg, og smag til med salt og peber. Sigt vandet fra blomkål og radiser, slyng dem tørre, og kom dem i en skål med agurkeskiver og marinade. Vend det hele
godt rundt. Arrangér de marinerede grøntsager i bunden af et smukt fad sammen med røget makrel, hjertesalat og krydderurter.
Dryp rygeostcreme over salaten, og top med løg og blomster.