arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS
750 g stegeflæsk i skiver
salt
30 g smør
3 spsk- hvedemel
5 dl letmælk
muskatnød
havsalt og friskkværnet pebet
1 stort bundt persille

KLASSISK AGURKESALAT
2 dl lagereddike
2 dl sukker
2 dl vand
10 hele sorte peberkorn
4 laurbærblade
1 tsk. dildfrø
2 agurker
havsalt

Sådan gør du:

STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS
Krydr flæsket godt, og bank det lidt ud, hvis det er tykke skiver. Læg flæskeskiverne op på en ovnrist med en bageplade under, som fedtet kan dryppe ned i under stegningen. Sæt flæsket i ovnen, og steg det ved 180º i 10-15 min., indtil det er helt
sprødt og gyldent.

Smelt smørret i en lille gryde, tilsæt mel lidt ad gangen under piskning, til du får en glat jævning. Tilsæt mælk under kraftig omrøring, og lad sovsen koge igennem 5-10 min, så melsmagen bliver kogt væk.

Smag sovsen til med revet muskat, salt og peber. Tilsæt derefter masser af hakket persille (der kan næsten aldrig komme for meget i). På dette sted ville min mor hælde stegefedtet i sovsen, men det skal du ikke gøre. Du kommer til at sløre den klare smag af persille og sovsen bliver bestemt ikke en bedre ledsager til flæsket.

Server flæsk og persillesovs med nye kogte kartofler og agurkesalat til.

KLASSISK AGURKESALAT
Kog eddike, sukker, vand og krydderier op i en gryde. Tag eddikelagen af varmen, når den koger, og lad lagen køle af.

Skyl agurkerne, og skær dem ud i helt tynde skiver – brug evt. en mandolin. Læg agurkeskiverne i en skål, drys med salt, og
lad dem trække i 10-15 min., så de smider lidt væske.

Vrid agurkerne mellem hænderne, så al væden kommer ud af dem, og sænk dem herefter ned i den kolde eddikelage. Lad agurkerne trække i minimum et par timer, inden de spises.

Agurkesalaten kan gemmes på sylteglas i køleskabet og
holde sig i ca. 20-30 dage.