arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

200 g tørrede cannellini-bønner eller andre hvide bønner
300-400 g kålblade (savoykål, grønkål, palmekål eller rosenkål)
2 gulerødder
2 løg
2-3 stængler bladselleri
1 hel hvidløg
4 spsk ekstra jomfru olivenolie
6-8 kviste timian eller salvieblade havsalt
frisk-kværnet peber
½ dl hvidvinseddike
½ flaske tør hvidvin
1 dåse flåede, hakkede tomater
1 ½ l hønse- eller grøntsagsbouillon (en grisebouillon ville også være dejlig her)
8 skiver italiensk hvedebrød

Sådan gør du:

Udblød bønnerne 12 timer i rigeligt vand. Hæld vandet fra.
Fjern de hårde stilke fra kålen og snit bladene ret fint. Hvis du bruger rosenkål, så fjern de yderste blade og den grove del, der hvor rodfrugten sad på stokken, inden du skærer de små kålhoveder i mindre stykker. Skræl gulerødderne og pil løgene. Hak gulerødder, bladselleri og løg fint. Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint, bortset fra 4 fed, som du skal bruge til at gnide brødet med. Mere om det nedenfor. Varm halvdelen af olien i en stor tykbundet gryde over jævn varme. Tilsæt løg og hvidløg og sauter dem under hyppig omrøring 5-10 minutter. Tilsæt gulerødder, bladselleri og timiankviste og sauter igen, til grøntsagerne falder lidt sammen. Krydr grundigt med salt og peber. Tilsæt eddiken og lad den koge næsten væk. Tilsæt hvidvinen og kog sagte i 30 minutter uden låg. Tilsæt de udblødte bønner, tomat og bouillon og kog videre ca. 1 1/2 time med låg på. Kog kålen med de sidste 10-15 minutter. Rør i suppen af og til. Smag den grundigt til med salt og peber.

Lige præcis her ville jeg ikke smage til med citronsaft eller sukker. Jeg elsker suppen, når den er sådan sammensmeltet, ensidigt landlig i smagen. Du kunne selvfølgelig blanchere kålen for sig selv i saltet vand og tilsætte den til sidst. Så ville suppen få en smukkere grøn farve. Men det ville være en anden suppe.

Simpel bruschetta er rigtig godt tilbehør: Grill brødskiverne på begge sider på en pande eller under ovnens grillelement (du kan bruge brødristeren, men den lidt røgede smag fra grillsporene er en stor kvalitet ved så simpel en ting). Halver hvidløgsfeddene og gnid brødskiverne godt med hvidløg på den ene side. Stænk lidt olivenolie udover. Drys havsalt og gerne lidt timianblade på og kværn lidt peber udover. Server bruschettaerne til suppen, så kan dine gæster selv bestemme, om de vil sænke brødet ned i suppen. Det sidste er i høj grad en smagssag.

TIP Retten kan laves med hvide bønner fra dåse, og kogetiden nedsættes med 1 ½ time.