arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Det skal du bruge:

7 dl yoghurt naturel 10%
2 dl sukker
1-2 tsk. vaniljesukker
2 pasteuriserede æggehvider
1 granatæble

Sådan gør du:

Hæld yoghurten i en skål, og hæld ½ dl sukker og vaniljesukkeret i. Jo bedre vaniljesukker, des bedre bliver den rige, vanilje-fede smag. Rør yoghurt, sukker og vaniljesukker godt sammen, og sæt skålen i fryseren. Lad yoghurten indfryse i ca. 1-1½ time, og rør undervejs i den med jævne mellemrum. 

Hæld æggehviderne op i en ren, tør skål (dette er meget vigtigt, da hviderne ellers ikke kan blive stive), og pisk dem stive med en elpisker. Tilsæt resten af sukkeret, og pisk, til hviderne er seje og blanke. Tag yoghurten ud af fryseren, vend forsigtigt hviderne i isen, og sæt den tilbage i fryseren. Lad isen fryse i ca. 2-3 timer, til den er fast, men stadig med cremet konsistens. Flæk granatæblet, og bank kernerne ud med bagsiden af en ske. Server isen drysset med de smukke friske granatæblekerner.

TIP Isen kan godt fryse i længere tid end de 2-3 timer, men bliver hård af at stå i flere dage.

TIP Husk det det gode trick med at gemme tomme vaniljestænger i et patentglas og fylde op med lyst rørsukker – det giver et meget dejligt vanilje-parfumeret sukker.