Tilbage til opskrifter

Salat med syltede rødbeder, grønkål og ristede kerner

  • Rødbedesalat

En sød, syrlig salat med rødbeder i kirsebærglace. Rødbederne får selskab af grønkål og ristede solsikkekerner. Et skønt tilbehør til alskens retter i den kolde tid.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Rødbeder

Kog rødbederne al dente i godt saltet vand. De skal stadig have lidt bid. Imens rødbederne koger kan du lave dressingen og riste solsikkekernerne.

Smut og skær enderne af og skær i ½ cm skiver og skær skalotteløgene fint.

Vend rødbederne med optøede kirsebær og dressing.

Dressing

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag godt til.

Knas

Vend solsikkekernerne med vand og salt, og rist dem i ovnen ved 180°, til de er gyldne.

Servering

Anret de marinerede rødbeder med plukket grønkål, fordel lidt dressing over og drys kerner på.

Ingredienser

Rødbeder

800 g rødbeder
150 g frosne kirsebær optøet
2 skalotteløg
150 g grønkål

Dressing

1 dl koldpresset rapsolie
1 dl neutral olie
1 tsk salt
½ dl kirsebæreddike
½ tsk kommenfrø
1 fed hvidløg
1 knivspids sukker

Solsikkekerner

75 g solsikkekerner
1 spsk vand
1 knivspids salt


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Grøn Mad

    Få størst mulige velsmag ud af sæsonens grøntsager – uanset om du er vegetar, veganer eller bare ønsker, at grøntsager skal spille en af hovedrollerne i dit madliv. På kurset tilbereder vi et alsidigt grønt måltid, med små og store deleretter, snacks, og andre gode sager.

    Læs mere og bestil

Denne æblegløgg er en klassiker i Meyers Deli og en forrygende sjælevarmer på de kolde vinterdage. Den kan nydes af både store og små, da den er lavet uden alkohol.

Sådan laver du hjemmelavet æblegløgg