arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Restaurant KOST & MASK gør oplevelsen endnu større

Øverst i Operaen ligger Restaurant KOST & MASK. Navnet henviser til de prøver, hvor hele ensemblet er iført kostumer og fuld sminke. Vi serverer mad, der forener velsmag, skønhed, sundhed og økologisk bevidsthed. KOST & MASK drives af Meyers.

KOST & MASK er åben for operaens gæster før forestillingerne. Her serveres alle middagens retter på samme tid, anrettet på en bakke med fem tallerkener. Menuen er baseret på kolde anretninger, som ligger let i maven og er baseret på sæsonens regionale råvarer.

I kan spise alt, inden I går i salen eller I kan gemme desserten til pausen. I har bordet hele aftenen, og KOST & MASK sørger for, at desserten står ved samme bord og glas.

Foyercafé og barer
I stueetagen finder du Operaens Foyer Café – den er åben før og under forestillinger i Operaen, og byder på forfriskende drinks, sandwiches og lette snacks. Herudover findes der barer ud for salens øvrige niveauer, som ligeledes er åbne i pauserne.

Gør det let i pausen
Lad vore bartendere sørge for, at jeres drinks står klar, når I kommer ud i pausen. I henvender jer blot i baren før forestillingen med jeres billet, og bestiller hvad I ønsker at drikke. Så er jeres glas klar og står på samme niveau, som I sidder på. På jeres kvittering står et nummer, og vi sørger for, at det samme nummer står ved jeres drikkevarer.

Vi anbefaler Operaens signaturdrink – men der er frit valg i hele barkortet.

Åbningstider og bordbestilling
KOST & MASK har åbent på alle forestillingsdage senest to timer før forestillingen begynder. Restauranten har normalt ikke åbent til matinéforestillinger, men der kan købes sandwiches og snacks i Foyer Caféen. Der kan betales med gavekort i både restaurant, cafe og barer – gavekortet kan købes i Operaens billetcenter.

Kontakt

Restaurant KOST & MASK
Operaen
Ekvipagemestervej 10
1438 København K

Telefon
(+45) 41 53 20 91
Hverdage kl. 9-16

Website
E-mail