Beregn pris og
Bestil menu

kuvert(er)

Fra 195,-pr. person

  • Vi står klar til at skabe rammerne for jeres DHL-arrangement

    DHL-stafet i Fælledparken

    Få et skræddersyet tilbud på jeres arrangement, hvis I er en større forsamling

    Vi har i mere end 30 år hjulpet med store events, fester og oplevelser for virksomheder, og vi står klar til at hjælpe med værtskabet, oppyntningen og kokke, bevæbnet med sensommerens bedste grøntsager og friske råvarer. Vi sørger for en velsmagende menu til alle løbere, heppere og kollegaer – naturligvis med læskende sager i glasset, søde desserter og sprøde snacks.

    Mulighederne er mange, så tag fat i os og få et godt tilbud på jeres arrangement til årets DHL-stafet.

    Kontakt os

FAQ

Bestil senest kl. 12 tre dage før løbedagen. Vi tager forbehold for udsolgt. 

Du kan justere, ændre antallet, eller tilføje ekstra varer til din bestilling helt frem til 3 dage før løbedagen inden kl. 12.

Log ind på din bestilling her.

 

Åbningstider for kundeservice:  

Mandag - torsdag kl. 09:00 - 17:00

Fredag kl. 09:00 - 18:00

Lørdag kl. 10:00 - 18:00

Søndag kl. 10:00 - 14:00

 

Telefon: 39 18 69 00 

Mail: post@meyers.dk 

I afhenter picnic-menuen på jeres løbedag (mandag d. 26. august - fredag d. 30. august) i Meyers udleveringstelt på pladsen.

Maden kan afhentes mellem 16:00 - 19:30 i vores udleveringstelt.

På alle retter har vi noteret allergener i vejledningen, sådan at fødevareallergikere kan undgå fødevarer, de er allergiske overfor.

Vi har ikke mulighed for at lave særlige menuer tilpasset fødevareallergier. 

Du kan bestille med følgende kreditkort: Dankort, VISA, Mastercard, VISA Electron.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at betale med Mobilepay.

 

OBS! Det fulde beløb trækkes først fra dit kort på selve afhentningsdagen.

Efterfølgende sender vi en faktura. Fakturaen er blot til info og til dit regnskab, da du allerede har tastet dine kortoplysninger ved bestillingen.

Hvad står DHL for?

DHL Stafetten er et årligt tilbagevendende motionsløb. DHL stafetten 2024 finder sted i Danmarks større byer - Aalborg, Aarhus, Sønderjylland, Odense og København. Hvert år samles mere end 3.400 virksomheder til en dyst om at få depechen over målstregen. Løbet er udformet som et stafetløb, hvor deltagere fordelt på hold af 5, hver løber eller går en strækning på 5 kilometer. Meyers er med, når du sammen med dine kollegaer snører kondiskoene for at begive jer ud på ruten i Fælledparken.

Velsmagende mad til DHL stafetten 2024

Skal du og dine kollegaer med til den festlige løbsdag i Fælledparken i København 2024, så lad os give en hånd med maden, så både de ihærdige løbere, de uundværlige heppere og alle de andre glade kollegaer kan nyde et dejligt måltid, når strabadserne er overstået. 

Vores kokke har sammensat en fristende picnicmenu, der er nem at gå til og sætter smag på jeres aften i Fælledparken. Glæd jer til sommerretter med danske råvarer, som vil være et velsmagende punktum for en glad løbedag.

Sund og mættende mad til årets DHL motionsløb

Meyers picnickurv kommer i miljøvenligt engangsservice tilpasset holdstørrelse, så en kasse indeholder mad til 5 personer. 

Forudbestil en lækker picnicmenu til jeres DHL stafet i København hos Meyers. Picnicmenuen er nem at anrette og kan nydes, efter I har løbet. Det er muligt at bestille både en udgave med oksekød, en udgave med kylling og vegetarisk udgave af den sommerlig menu.

Meyers picnicmenu til DHL stafetten 2024

Den klassiske DHL picnicmenu med oksekød byder i 2024 på crispy pulled oksekød, som kan bruges som topping til alle de andre retter. Menuen med kylling byder på pulled kylling, som også passer til de resterende retter. Den vegetariske udgave byder i år på dilddeller.

Resten af menuen består af:

- Fyldig salat af hvedekerner med ristet aubergine, sprøde kerner og sommerkål. Toppet med aromatisk gremolata på friske urter

- Gotlandske, grønne linser med grillede sommersquash, røgede mandler og sprød kørvel rørt med vores egen balsamiske æblevinaigrette

- Cremet hummus lavet på danske, lollandske rosiner

- Sensommertomater i flere teksturer af bagte og rå marineret med en krydret dressing og friske urter

- Hjemmebagt, økologisk focaccia med ramsløg og flagesalt

Hvis dine kollegaer skal forkæles lidt ekstra efter at have knoklet og konkurreret på løbebanen, kan I bestille smagfulde tilvalg. Tilvælg snacknødder og kolde drikkevarer til den lune sommeraften – bestil: Meyers Bobler Riesling Cremant Brut, Meyers Rødvin Cötes du Rhöne ØKO eller Meyers Hvidvin Riesling ØKO. Slut jeres picnic af med en skøn kage. Uanset hvor mange tilvalg I bestiller til jeres Meyers picnickurv, vil det uden tvivl blive en hyggelig aften med kollegaerne. 

Afhentning

I afhenter Meyers picnicmenu på jeres løbedag (mandag d. 26. august - fredag d. 30. august 2024) i Meyers udleveringstelt på pladsen. 

Tidspunkt for afhentning samt oversigtskort vil blive offentliggjort, når vi kommer tættere på DHL Stafetten.