arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

750 g kyllingekød fra over- og underlår
250 g rygspæk (se tip)
19 g salt
1 tsk. peber
1 fed hvidløg, fintrevet
10 g frisk basilikum, grofthakket
50 g daddeltomater, grofthakkede
30 g soltørrede tomater, finthakkede
¼ dl rødvinseddike, iskold fra fryseren
¼ dl tør hvidvin, iskold fra fryseren
¼ dl god olivenolie
lamme- eller svinetarme, udblødte

Sådan gør du:

Skær kød og spæk i stykker, der passer til din kødhakker, og bland det med salt, peber, hvidløg, basilikum, daddeltomater og soltørrede tomater, og frys det hele i en times tid, til overfladen er hård, men kødet ikke gennemfrosset.

Hæld eddike, hvidvin og olie i en lille bøtte, og frys det 15-20 minutter, inden du skal til at hakke og ælte kødet. Hak det krydrede kød på kødhakkerens fineste skær (3 mm) ned i en iskold røreskål.

Ælt farsen med røremaskinens kagekrog ved lav hastighed eller intensivt med hænderne i 1 minut. Tilsæt eddike, hvidvin og olie, lad det blive optaget i farsen, og sæt nu røremaskinen på høj hastighed – eller håndælt på fuld tryk – i yderligere 2-3 minutter, til farsen er blevet helt sammenhængende og klistret.

Steg en lille prøvefrikadelle, og smag, om der mangler salt eller krydderier.

Stop pølsen i lamme- eller svinetarme, og drej pølserne i ca. 10 centimeters længde.

Steg pølserne på pande eller grill ved lav varme, til de har en flot stegeskorpe og er gennemstegte, men saftige – det tager ca. 10-15 minutter for pølser stoppet i lammetarme og 15-20 minutter for pølser stoppet i svinetarme.

Tip
Hvis du vil undgå svinekød i denne pølse, kan du udskifte spækket med kyllingeskind eller pureret, kogt kartoffel – eller en blanding af disse.