arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Fyld: 
1 agurk
8 cm daikon (kinaradise)
havsalt
2 forårsløg
100 g tørrede boghvedenudler, fås i små separate neg hos asiatiske købmænd

Marinade:
saft og skal af 1½ økologisk lime
3 spsk. mirin (sød, japansk risvin)
4 spsk. sesamolie
3 spsk. olivenolie
2 spsk. tamari (japansk sojasauce)
1 fed hakket hvidløg

Desuden:
1½ spsk. sorte sesamfrø
1½ spsk. hvide sesamfrø
1 håndfuld korianderblade
havsalt
friskkværnet sort peber

Sådan gør du:

Fyld: 
Skræl både agurk og daikon. Flæk agurken på langs, og skrab kernerne ud, og flæk også daikonen. Skær begge grøntsager ud i halvmåner på 4–5 mm, vend dem med lidt salt, og lad dem marinere i en skål på køkkenbordet i 15–20 minutter. Snit forårsløgene fint, og stil dem til side. Bring en gryde letsaltet vand i kog, og kog nudlerne efter pakkens anvisning. Hæld de kogte nudler i et dørslag, og køl dem ned under rindende, koldt vand. Lad dem dryppe af.

Marinade
Bland en marinade af limesaft og -skal, mirin, sesamolie, olivenolie, tamari og hvidløg. Vend til sidst nudler, marinade og saltede grøntsager sammen med sesamfrø, forårsløg og koriander, og smag til med salt og peber.