arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Du skal bruge:

Dej:
350 g koldt vand
15 g gær
2 æg
630 g hvedemel
70 g fuldkornsølandshvedemel
55 g sukker
10 g salt
90 g blødt smør

Pensling og drys:
1 æg
sesamfrø

Sådan gør du:

Æltning i hånden:
Start med at blande alle ingredienserne i en røreskål – også smørret.
Start med at ælte dejen sammen i skålen i et par minutter, og ælt så bagefter dejen godt igennem på bordet i 6-8 minutter.
Lad dejen hvile i skålen i 5 minutter, og ælt den derefter yderligere i to minutter på bordet.

Æltning på maskine:
Kom vand (eller mælk) og gær i røreskålen, og rør, til gæren er helt opløst. Slå æggene i ud i skålen, og rør dem sammen med vandet.
Kom melet i skålen, og ælt dejen godt ved medium hastighed, til den er glat og blank og slipper skålen. Det er tegn på, at der er dannet gluten strenge, og at dejen er klar til smørret. Det tager ca. 6-8 minutter, afhængigt af motorkraften på din maskine.
Skær smørret i små terninger, og kom det hele i skålen på én gang.
Ælt smørret godt ind i dejen, til den igen er glat og blank og slipper skålen, og stop så med at ælte.

Hviletid:
Pak dejen ind i køkkenfilm, eller kom den i en plastikbøtte med låg eller film over.
Stil den enten på køkkenbordet eller i køleskabet.
På køkkenbordet skal den stå i ca. ½-1 time.
I køleskabet kan den sagtens stå natten over.

Afhængigt af, hvad du skal lave, kan det være en fordel at sætte dejen på køl, fordi en kold dej er lettere at forme og skære i end en lun.
Men vær opmærksom på, at hævetiden på den kolde dej efterfølgende vil være længere, end hvis dejen har hvilet lunt.

Hævning:
Når dejen har hvilet, deler du den i 15 lige store stykker. Form dejen til boller og læg dem med god afstand imellem på tre bageplader med bagepapir. Læg et stykke bagepapir oven på bollerne, og tryk dem flade med en bageplade, så bollerne er ca. 1 cm høje. Fjern det øverste styk bagepapir.
Lad bollerne hæve til næsten dobbelt størrelse - hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor varm din dej er, og hvor varmt der er i lokalet – det tager ca. 2-3 timer.
Det er vigtigt, at dejen er dækket til, mens den hæver, for at undgå, at overfladen tørrer ud og sprækker.

Bagning:
Varm oven op til 220 °.
Pensl burgerbollerne med sammenpisket æg, og drys dem med sesamfrø.
Bag dem til de er flotte brune som billedet. Bagetiden kan variere fra ovn til ovn, men tager ca. 12-15 minutter.
Efter de er bagt, sætter du bollerne over på en rist og lader dem køle af.

TIP
I stedet for fuldkornsølandshvedemel kan du bruge almindeligt fuldkornshvedemel.