Vi beklager!
|
||
---|---|---|
{{item.DisplayName}} |
|
|
{{model.warnings[0]}}
|
||
Total | DKK | {{model.total}} |
Vi beklager!
med sommerblomster og kantareller
Ferskensalat er dejligt tilbehør til grillet grisemad som f.eks mørbrad eller koteletter. Hvis du ikke kan få kinaradise, kan du bruge nye majroer i stedet.
Det skal du bruge:
½ hoved sommerfrisk iceberg
1 håndfuld skvalderkål
4 modne ferskner
8 cm kinaradise
3 spsk. æbleeddike
6 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. sukker
havsalt
friskkværnet sort peber
100 g kantareller
rapsolie til stegning
2 spsk. finthakket skalotteløg
4 blomsterhoveder af spiselige gyldne sommerblomster som blomsterkarse eller tagetes
Sådan gør du:
Bræk icebergsalaten i mindre stykker, skyl den, og slyng den tør i en salatslynge eller et viskestykke. Vask og slyng også skvalderkålen, og pluk den i blade. Flæk fersknerne, fjern stenene, og skær frugtkødet i flotte både med en superskarp kniv. Skræl radisen, og skær den i halvgrove tern. Kog dem i letsaltet vand i 90 sekunder, og hæld dem i et dørslag. Kom de afdryppede tern i en skål, vend dem med æbleeddike, olie og sukker, og smag til med salt og peber. Rengør svampene med en lille børste, riv dem i grove stykker, og rist dem i lidt olie på en middelvarm pande nogle minutter, til de gyldne. Krydr med salt og peber. Vend iceberg, skvalderkål, ferskner, kinaradise, svampe og hakket skalotteløg forsigtigt sammen i en stor skål, og pynt med blade fra sommerblomsterne.