arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

1 bundt grønne asparges
vindruekerneolie til stegning (eller anden neutral olie)
havsalt
4 nye løg med top (eller 8 forårsløg)
300 g groft poleret perlebyg (eller andre korn som perlespelt
eller bulgur)
2 håndfulde ramsløg
(gem nogle til aspargesene)
1 spsk. sennep
2 spsk. lys frugteddike
1 dl koldpresset rapsolie
½ tsk. honning
friskkværnet peber
150 g hytteost
2 spsk. ramsløgskapers
evt. 1 håndfuld ramsløgsblomster

Sådan gør du:

Skyl aspargesene, og skær de nederste par cm af (du kan også godt knække dem, men man mister ofte lidt for meget ved denne metode) Skræl evt. den yderste skræl af de groveste.

Vend aspargesene med ganske lidt olie og salt, og grill dem ved høj varme i 1½-2 minutter på hver side. Hvis du ikke har gang i grillen, så brug en grillpande eller en almindelig pande. Skyl løgene grundigt; lad dem beholde en god del af toppen.

Skær dem ihalve på langs, og vend dem med ganske lidt olie og lidt salt. Grill dem i 2-3 minutter på skærefladen, til de har en flot grillet overflade, og krydr med salt og peber. Kog perlebygkornene i vand med ganske lidt salt i 20-25 minutter, til de er møre – eller efter anvisningen på pakken. Si vandet fra. Snit de fleste af ramsløgene fint – gem et par blade til sidst. Blend de snittede ramsløg med sennep, eddike, rapsolie, honning og ca. ½ tsk. salt. til en jævn, grøn marinade.

Smag til med peber. Vend nu kornene med ¾ af marinaden; gem resten af marinaden til aspargesene. Smag til med salt og peber. Rør hytteosten med ramsløgskapers, salt og peber.

Fordel kornene på et fad. Vend de grillede asparges med den resterende marinade, og anret dem oven på kornene. Fortsæt med løg og hytteost, og slut af med ramsløgsblade og evt. blomster – og et sidste drej på peberkværnen.