arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Du skal bruge:

Hindbærfool
8 dl piskefløde
200 g friske hindbær
3 spsk. sukker
Et skvæt hindbærbrændevin

Vandbakkelser
100 g smør
3 dl vand
Lidt salt
1 tsk. sukker
100 g mel
3 æg

Hindbærglasur
Flormelis
Hindbærsaft
Evt. lidt vand

Sådan gør du:

Hindbærfool
Sæt 8 dl piskefløde koldt i en kande i mindst 8 timer. Skum de øverste 4 dl fløde af. Hermed har du dobbeltfløde, der skal bruges til denne hindbærfool. Drys hindbærrene med sukker og brændevin, lad dem trække 5-10 minutter. Mos hindbærrene med en gaffel til en tæt kompot. Pisk dobbeltfløden til let skum, og vend hindbærkompot og flødeskum sammen til en lækker lyserød og luftig creme (gem et par dråber hindbærsaft til glasur).

Vandbakkelser
Kog smør, vand, salt og sukker op i en gryde. Når smørret er smeltet, så piskes melet i. Bag massen godt igennem i gryden under omrøring med en træske, indtil dejen begynder at slippe siderne. Tag dejen af varmen, og køl den lidt af. Rør æggene sammen, og kom lidt af æggemassen i dejen ad gangen. Rør grundigt, så ægget bliver fuldstændigt inkorporeret i dejen mellem hver gang, der tilsættes æg. Dejen skal være blød uden at være udflydende. Kom dejen i en sprøjtepose, og sprøjt ud i små toppe på en bageplade med bagepapir. Bag vandbakkelserne i ovnen ved 175° i 15-20 minutter, til de er vokset til dobbelt størrelse og er gyldne og helt luftige.

Hindbærglasur
Rør flormelis og hindbær sammen til en tæt glasur. Skær vandbakkelserne op og fyld med hindbærfool og dyp dem i hindbærglasuren.