Tilbage til opskrifter

Grøntsagsjuice med bladselleri

Denne juice er en rigtigt god start på dagen eller en opkvikker, når du har brug for det. Den er simpel at lave, og kræver kun, at du har en juicepresser.

Sådan gør du

Skær skrællen af citronen, og skræl ingefæren, hvis du gider – det er ikke en nødvendighed, men kan du ikke få den usprøjtede version, er det en god idé at gøre. Skyl æbler og bladselleri, og kør dem herefter igennem en juicepresser (nogle modeller kan tage hele frugter og grønsager – andre kræver, at du skærer dem i mindre stykker først). Kom til sidst ingefær og citron igennem juicepresseren. Hæld juicen i fire store glas med lidt isterninger i, og server med det samme.

Ingredienser

½ citron
4 æbler
6 stængler bladselleri
10 g ingefær
isterninger