Vi beklager!
|
||
---|---|---|
{{item.DisplayName}} |
|
|
{{model.warnings[0]}}
|
||
Total | DKK | {{model.total}} |
Vi beklager!
med tomat, basilikum og oliven
Kanin er fremragende kød og kan sagtens være et bæredygtigt kød- valg – desværre er det ikke så almindeligt at spise kanin herhjemme. I ragouten her låner jeg nogle af de fornemme smage fra Italien, hvor kanin til gengæld er en udbredt spise, og parrer det lyse kød med hvidvin, hvidløg, dadeltomater, frisk basilikum og sorte oliven. Opskriften er fra Meyers Simremad
Det skal du bruge:
1 stor kanin på 1½-2 kg
2 tsk. fint salt
1 løg
4 fed hvidløg
skal og saft af 1 usprøjtet citron
1 dl hvidvin
8 dl kraftig fjerkræbouillon
800 g dadeltomater
100 g gode sorte oliven
1 stort bundt basilikum
Desuden
olivenolie til stegning
havsalt
friskkværnet peber
koldpresset olivenolie
Sådan gør du:
Dagen før
Gnid kaninen ind i 2 tsk. fint salt. Dæk den til, og sæt den i køleskabet natten over.
På dagen
Skær kaninen op i ryg og lår, del forben og bagben i leddet. Skær ryggen op i 4 stykker. Varm en tykbundet gryde op, og brun alle kødstykkerne i olivenolie. Krydr dem med peber. Pil løg og hvidløg, og hak dem groft. Kom dem i gryden sammen med revet citronskal, citronsaft, hvidvin og bouillonen. Skyl tomaterne, og halver dem. Kom ca. halvdelen af tomaterne ned til ka- ninen, og gem resten til servering. Lad kaninen simrekoge ved svag varme i 45-60 minutter under låg – tag rygstykkerne op efter en lille halv time. Når alle kødstykker er færdigkogt, så tag dem op, og hold dem varme. Kog skyen ind til ca. 6 dl.
Vend de resterende tomater og de sorte oliven ned i gryden sammen med kødstykkerne og plukkede basilikumblade, og lad det hele få varmen. Smag til med salt og peber. Frisk smagen op med citronsaft og nogle dråber af din bedste olivenolie. Spis med friskbagt brød og kogte hvedekerner.
TIP Hvis kaninen har lever med, så lynsteg den på en varm pande med olivenolie – det er vigtigt, at den ikke får for meget, men bliver serveret rosa. Skær leveren i tynde skiver, og vend den ned i ragouten, eller spis den som en lille køkken- skriversnack.