arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Ung surdej
1½ dl rug-opbevaringssurdej
3 dl lunkent vand 
3 dl rugmel

Rugbrødsdej
400 g ung surdej
8 dl lunkent vand
850 g rugmel
20 g salt

Sådan gør du: 

Ung surdej
Frisk din rug-opbevaringssurdej op, 12-24 timer inden du skal lave rugbrødsdejen. Rør ingredienserne til surdejen godt sammen i en lille skål, og lad den stå på køkkenbordet ved stuetemperatur med et løstlåg eller et viskestykke over, til den begynder at skumme og smager syrligt.

Jo længere tid du lader surdejen stå, jo mere syrlig bliver den og dermed dit rugbrød – så prøv dig lidt frem og find ud af, hvor syrligt du vil have rugbrødet. Den del af den unge surdej, du ikke bruger i rugbrødsdejen, er nu din rug-opbevaringssurdej til næste gang, du skal bage.

Rugbrødsdej
Bland alle ingredienserne og rør dem sammen. Det tager cirka 8-10 minutter i hånden og lidt kortere på maskine. Smør rugbrødsformen godt med smør, og fyld formen to tredjedele op med dej, så der er plads til, at brødet kan hæve. Glat overfladen med en våd gummispartel eller en våd håndflade. Vær opmærksom på, at hævetiden kan variere mellem 2 og 6 timer.

Tænd din ovn på 230-240 grader i god tid inden, du skal bage brødet. Brug gerne en varmluftsfunktion. Sæt brødet ind i den varme ovn og bag brødet i 10 minutter. Skru så ned til 180 grader og bag brødet færdigt.

Det er svært at sætte en præcis tid på, hvor længe, brødet skal bage. Men regn med en samlet bagetid på ca. 50-60 minutter.