arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Du skal bruge:

12 majroer
havsalt
½ dl cidereddike
1 spsk koldpresset rapsolie
2 spsk æblemostarda (evt. lidt æblemost og grov sennep)
1 tsk honning eller mørk sirup
friskkværnet peber
½ bundt kørvel
2-3 friske håndfulde skvalderkålsskud

Sådan gør du:

Skræl majroerne, og skær dem i grove tern. Kom majroerne i kogende, letsaltet vand og kog dem i 1-2 minutter indtil de er møre. Hæld vand fra majroerne og tilsmag dem, mens de er lune, med eddike, rapsolie, mostarda, honning, salt og peber. De to essentielle ting ved disse marinerede majroer er, at deres naturlige bitterhed afbalanceres delikat med dressingens syre og sødme, og at marineringen foregår, mens majroerne er lune og bedst samler smag og dugt op. Skyl kørvel og skvalderkål, tør dem let i et viskestykke, hak dem så groft, og kom dem ned til majroerne. Vend dem godt rundt, og smag eventuelt til med ekstra salt og peber.

TIP Retten er velegnet til frikadeller, grillet eller dampet fisk, kylling, tunge braiserretter osv. majroerne passer dog også godt til postejer og charcuterivarer – kolde som sur-sødt element.