arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

1 dyrebov (ca. 1,5 kg)
1 dl æbleeddike
Havsalt og friskkværnet peber 
½ bundt timian
5 løg
3 rødløg
5 skalotteløg
2 hele hvidløg
2 danske madæbler
1 flaske ale eller anden mørk øl 
5 dl æblemost
½ bundt bredbladet persille

Jordskok-æblepuré
1 kg jordskokker
1 dansk æble (Belle de Boskoop) 
20 g hasselnødder
20 g smør
1-2 spsk. æbleeddike
Havsalt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Lav nogle snit i dyreboven, så den kan tage imod krydring og væske, og gnid den med lidt eddike, salt, peber og timian. Pil løgene, og skær dem i grove stykker – lad hvidløgene være i hele fed – og læg løgstykkerne i en bradepande. Tilsæt et halvt æble skåret i både, og vend det hele med øl, æbleeddike, æblemost, timiankviste, salt og peber. Læg dyreboven på løgene, dæk med alufolie, og sæt bradepanden i en forvarmet ovn ved 160°. Steg boven i 2,5-3 timer, indtil den er helt mør og næsten falder af benet. Husk at overhælde boven med lidt af væden i bradepanden et par gange under braiseringen. Lad boven hvile i 10 min., inden den skæres/deles (kødet er så mørt, at du snarere plukker det!). Server dyret med de bagte løg, den gode braiseresky og jordskok-æblepuré, og drys med masser af friskhakket persille.

Jordskok-æblepuré
Vask og skrub jordskokkerne meget grundigt med en svamp, så al jord kommer væk, og skær jordskokkerne i grove tern. Skær æblet i kvarter, befri det for kernehus, og skær det i grove tern. Kom både jordskokker og æble i en gryde med vand, og kog dem i ca. 15 min., indtil de er møre. Hæld vandet fra, og lad æbler og jordskokker stå i gryden i et par min. og dampe af. Kom jordskokker, æble, hasselnødder, smør og 1 spsk. eddike i en foodprocessor, og kør til en grov puré. Smag puréen til med salt, peber og evt. lidt ekstra eddike, og server den med det samme.