arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

ca. 10 stk. 

1 g safran
4 dl kold mælk
50 g gær
1 æg
ca. 800 hvedemel
15 g havsalt
80 g sukker
100 g smeltet smør
1 sammenpisket æg til pensling
rosiner eller korender til pynt

Sådan gør du: 

Start med at støde safranen fint i en morter. Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt ægget, halvdelen af hvedemelet, salt, sukker, stødt safran og smeltet smør, og ælt det sammen i skålen. Ælt resten af melet i – men hold lidt tilbage – dejen må
endelig ikke blive for stiv, så du må vurdere, om du skal bruge det hele. Ælt dejen godt i 5–6 minutter enten på røremaskine eller i hånden, til du har en blød, glat dej. Lad dejen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 2 timer.

Vend dejen ud på et meldrysset bord, del den i ca. 10 stykker, og form dem til svungne figurer. Snegle, s’er, bukkehorn, keltiske kors, u’er med krølle, og hvad du ellers kan finde på. Læg figurerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve 1 time. Pensl figurerne med sammenpisket æg, og pynt dem med rosiner. Bag dem ved 200° i ca. 10–12 minutter, og afkøl luciabrødene på en bagerist.

Tip: Du kan evt. udskifte safranen med gurkemeje, som også giver luciabrødene en flot gul farve, men desværre ikke har safranens karakteristiske og dejlige smag.