arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

2 æggeblommer
3 spsk. cremefraiche 38%
50 g smør
½ bundt estragon
revet skal og saft af ½ usprøjtet citron
havsalt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Pisk æggeblommerne sammen med cremefraiche i en kasserolle. Varm op over forsigtig varme, mens du pisker hele tiden. Det er vigtigt, at varmen ikke er for heftig, så æggemassen risikerer at koagulere, inden den får konsistens og bliver cremet.

Når piskeriset begynder at trække spor, skal gryden af og sættes på en kold overflade for at afkøle bunden. Skær smørret i små tern, og tilsæt det lidt ad gangen til æggemassen, mens du pisker. Sovsen skal blive tyk og cremet.

Smag til med hakket estragon, fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber, og server straks. Dette er ikke den helt klassiske måde at lave bearnaise på, men den er lidt mere enkel og hurtig at gå til.

TIP Har du mod forventning bearnaise tilovers, kan du varme den forsigtigt op dagen efter over vandbad, men sovsen er selvfølgelig bedst varm på dagen. Det er vigtigt, at bearnaisen ikke koger, så skiller den.