arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Råkost:
200 g savojkål
200 g grønkål, ca. 3–4 stokke
2 spsk. sesamfrø
100 g hele, smuttede mandler
lidt rapsolie havsalt
4 økologiske appelsiner

Marinade: 
saft af appelsin-resterne
saft af 1 citron
3 spsk. tahin (sesampasta)
2 spsk. honning eller mørk sirup
2 spsk. æblecidereddike
1 knivspids hakket hvidløg
½ dl koldpresset rapsolie
havsalt
friskkværnet sort peber

Sådan gør du:

Råkost:
Fjern de yderste grønne blade fra savojkålen, og rib grønkålen. Snit de to slags kål så fint som muligt, gerne under 2 mm, så brug en skarp kniv eller eventuelt et gammeldags vuggejern. Kom kålen i koldt vand for at trække sprødhed. Rist sesamfrøene på en varm pande, til de springer og er gyldne. Vend mandlerne med lidt olie og havsalt, og rist dem gyldne ved svag varme enten på panden eller i ovnen ved 150°, og husk at ryst lidt i dem undervejs. Skær skallen af appelsinerne med en tyndskræller, og pas på ikke at få det hvide med. Snit så appelsinskallen i så fine strimler som muligt. Fjern resten af skrællen fra appelsinerne med en kniv. Start med top og bund, så der er noget at hvile på. Skær derefter appelsinerne i fileter, ved at skære mellem lamellerne.

Marinade:
Pres saften af appelsin-resterne ned i en gryde sammen med citronsaften. Kog ind til det halve, og køl ned. Kom citrussaften i en blender sammen med tahin, honning, æblecidereddike og hvidløg. Kør dressingen med rapsolien, og smag til med salt og peber og eventuelt lidt frisk citronsaft. Vend kålene med dressingen, strimlerne af appelsinskal og sesamfrøene. Anret råkosten på et stort fad, og fordel appelsinfileterne og mandlerne på toppen.