arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Du skal bruge:

Rimsaltet lakseryg
500 g lakseryg
2 spsk. vand
2-3 spsk. citronsaft
½ tsk. dildfrø
2-3 spsk. fintrevet peberrod
½ spsk. koldpresset rapsolie
2 spsk. rørsukker
1 spsk. havsalt
Peber fra kværn

Rødbedetatar
500 g rødbeder
2 spsk. kirsebæreddike
1 madæble, ca. 100 g
1 lille rødløg
1 bundt kørvel
2 spsk. frisk revet peberrod
1½ spsk. grov dijsonsennep
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie
Havsalt
2 spsk. rørsukker
Peber fra kværn

Rygeostecreme
200 g rygeost, 5 %
Letmælk

Sådan gør du:

Rimsaltet lakseryg
Kom alle ingredienserne (dog ikke laksen) i foodprocessoren og kør for fuld knald i 30 sekunder. Smag til. Gnid marinaden ind i laksekødet, som du lader trække køligt i 24-48 timer (helst 48). Skær i 5 mm tykke lodretter skiver og server med rødbeder og rygeostcreme.

Rødebedetatar
Skræl 100 g rødbede og skær så rødbeden i helt fine tern. Mariner rødbedeternene i kirsebæreddike. Krydr med lidt salt. Pak de øvrige rødbeder i alufolie og bag dem afhængig af størrelse 4-5 kvarter i en 200° varm ovn, til de er al dente. Giv dem et chok i koldt vand, og gnub så straks skindet af dem. Skær æblekødet fri for kernehuset. Hak eller skær rødbeder, æbler og løg i så fine tern som muligt, helst ikke større end 4x4 mm. Hak kørvel halvfint, men gem nogle smukke 'buketter' til pynt. Bland grøntsager og frugt sammen, rør kørvel og peberrod i og smag til med sennep, eddike, havsalt, sukker og peber. Rødbedetataren skal være delikat syrlig, sød og varm pga. peberrod, sort peber og sennep. Hold igen med olien da rygeostecremen står for 'fedmen'.

Rygeostcreme
Rør rygeost cremet med mælk. Krydr med salt og peber. Fordel rødbedetataren i et tyndt lag på et stort fad. Garner med rygeost og kørvelkviste.

TIP Rødbedetataren er delikat til enhver form for røget, gravad eller rimmet fisk, og du kan nyde den som selvstændig ret, gerne med rygeostcreme til. Det forhold, at nogle rødbedestykker er rå, mens andre er bagte, og at de alle er skåret helt fint ud, giver salaten en uhyre fin konsistens. Salaten forringes væsentligt, hvis du skærer rødbeder eller for den sags skyld løgene eller æblerne for groft ud.