arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

200 g frisk kyllingelever

2 rødløg

2 spsk. akaciehonning
½ dl æbleeddike

havsalt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie
2 håndfulde brændenældeskud
½ frisée-salat

1 spsk. koldpresset rapsolie

Sådan gør du:

Tjek kyllingeleverne for friskhed – de skal have en smuk mørkerød farve, dufte af kød og blod og have en glat og blank hinde. Fjern eventuelle sener og hinder, og sæt leverne i køleskabet, til de skal steges. Pil rødløgene, skær dem ud i tynde både, og kom dem i en skål. Mariner rødløgene med honning, eddike, salt og peber. Lad dem trække i 20-30 minutter og vend rundt et par gange undervejs. Varm en pande med lidt olivenolie, og steg kyllingeleverne i 1-2 minutter på hver side ved høj varme, så de får en flot stegeflade og stadig er svagt rosa i midten. Vask brændenældeskuddene, hak dem groft, og kom dem ned på panden til kyllingeleveren, og steg dem med de sidste 10 sekunder, så de lige falder sammen, men stadig holder deres struktur og smukke grønne farve. Krydr med salt og peber.
 Vask og pluk salaten, og tør den i en salatslynge eller et viskestykke.
 Tag leveren af panden, og server den straks med de syltede løg, salaten og godt brød til – dryp lige lidt koldpresset rapsolie hen over tallerknen til sidst. Du kan servere kyllingeleveren som en forret eller let frokostret.

Relaterede opskrifter