arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

200 g purpurhvedekerner 
1½ kg rosenkål 
½ dl olivenolie 
¼ pomelo
havsalt 
friskkværnet peber 
saft af ½ lime

DRESSING 
½ dl tamari (eller sojasauce) 
3 spsk. mørk sesamolie 
1 spsk. sukker
saft af 1 limefrugt

DESUDEN
1 lille håndfuld valnødder

Sådan gør du:

Kog purpurhvedekernerne i letsaltet vand i 55-60 minutter, til de er møre, men stadig har bid.

Skær rosenkålene fra stokken, og skyl dem grundigt. Pil forsigtigt de yderste 5-6 grønne rosenkålsblade af de små rosenkål. Hvis du er utålmodig, kan du skære de yderste dele af med en kniv. Læg bladene i en skål med vand.

Kom de nu lidt mindre rosenkål i en gryde, dæk dem med vand, og kog dem i 10 minutter, til de er møre. Hæld det meste af vandet fra, men lad 1 dl blive i gryden. Blend rosenkålene til en pure med en stavblender, og tilsæt olien løbende. Smag til med salt og limesaft eller eddike.

Blancher de frapillede rosenkålsblade i kogende vand i ca. 20 sekunder.  Tag dem op med en hulske, og læg dem straks i isvand, så kogningen stopper og bladene bevarer sprødhed og farve.

Skræl pomeloen, del den i mindre stykker, og fjern den yderste hinde med en urtekniv, så du kan dele lamellerne fra hinanden.

Dressing
Rør tamari, sesamolie, sukker og limesaft sammen.

Ved servering
Fordel rosenkålspureen i bunden af tallerkener eller skåle. Vend det meste af dressingen med purpurhvedekerner og rosenkålsblade, og anret dem oven på pureen sammen med stykker af pomelo. Riv valnødderne på den fine side af et rivejern over retten, og slut af med at dryppe det sidste af dressingen over.

TIP
Erstat purpurhvedekernerne med perlebyg, couscous eller quinoa. Brug gerne friske valnødder, når de er i sæson.