Vi beklager!
|
||
---|---|---|
{{item.DisplayName}} |
|
|
{{model.warnings[0]}}
|
||
Total | DKK | {{model.total}} |
Vi beklager!
med syltede karljohansvampe
4 pers.
En kartoffelsalat, der er noget lettere i udtrykket end en traditionel, dansk mayobaseret en af slagsen. Men stadig med masser af fylde fra svampe og kant fra rødløg og rucola. Prøv om du kan få fat i de små, kompakte æggeblommekartofler. De er særligt velegnede til denne tilberedning, hvor kartoflerne først koges og dernæst steges – spørg din grønthandler.
Opskriften er fra kogebogen Meyers Grøn Mad.
Det skal du bruge:
1 stor porre
600 g æggeblommekartofler (eller andre kartofler)
200 g citronsyltede karljohansvampe (alternativt friske svampe)
3-4 spsk. olie fra de syltede svampe
4 spsk. æblecidereddike
Havsalt
Friskkværnet peber
2 håndfulde rucola
1 håndfuld kørvel
1 lille rødløg evt. 1⁄2 tsk. løgaske
Sådan gør du:
Skær bund og top af porren, og skyl den meget grundigt – sørg for at få al jord væk fra de yderste lag. Skær porren i 1 cm tykke skiver.
Skrub kartoflerne godt, uden at skrælle dem, og kog dem i saltet vand i 10 minutter under låg. Lad dem trække 10 minutter i vandet. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle lidt af. Skær dem i mundrette stykker, og steg dem sprøde i lidt af olien fra svampene sammen med porrerne. Vend kartofler og porrer sammen med svampe, olie, eddike og krydr med salt og peber.
Hvis du har tid, så læg rucola og kørvel i koldt vand i 20 minutter, til de er helt sprøde, og slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke.
Skræl rødløget, og snit det fint. Vend svampe, porrer og kartofler sammen med rucola, kørvel og rødløg. Krydr en sidste gang med salt og peber, drys med løgaske, og server.
Foto: Anders Schønnemann