arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Saltbagt kålrabi
1 kålrabi
Ca. 1 1⁄2 kg salt

Hvidkål
1⁄2 hvidkål (500 g)
1⁄2 l grøntsagsbouillon
Havsalt
Citronsaft

Grøntsagsbouillon
1⁄2 l grøntsagsbouillon fra hvidkålen
1⁄2 dl surkålslage (alternativt hvidvin)

Hvidkålsaske
4 yderblade fra hvidkål

Desuden
Ramsløgskapers

Sådan gør du:

Saltbagt kålrabi
Skrub kålrabien med en skuresvamp, og sørg for at få alle genstridige jordrester af; det er dog vigtigt at beholde skrællen så intakt som muligt. Kom et lag salt i bunden af en støbejernsgryde, læg kålrabien herpå, og hæld salt over, til kålrabien er dækket. Bag kålrabien i ovnen uden låg ved 160° i ca. 2 timer.

Hvidkål
Skyl hvidkålen grundigt, og tag de groveste blade fra til hvidkålsaske. Skær kålen i både. Hæld bouillonen i en gryde, kog den op, og lad hvidkålen simre i bouillonen i 5-10 minutter, til den er mør, men stadig har noget bid. Tag kålen op med en hulske, og vend den med salt og nogle dråber citronsaft.

Grøntsagsbouillon
Kog grøntsagsbouillonen fra hvidkålen ind sammen med surkålslagen til ca. 2 dl. Smag til med salt. Hvidkålsaske Læg kålbladene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 240° i ca. 20 minutter, til de er helt forkullede.
Pulveriser de forkullede blade i en morter eller en blender. 


Ved servering
Skær den saltbagte kålrabi i mindre stykker, og anret den i skåle. Hæld bouillonen over, og fordel hvidkålen over. Pynt med ramsløgkapers, dryp med persilleolie, og drys med hvidkålsaske.

TIP Har du ikke ramsløgskapers, så giv retten kant med f.eks. fintsnittede forårsløg.

Foto: Anders Schønnemann