arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Du skal bruge:

4 kyllingelår
1 tsk. fint salt
6 lange røde chili
2 løg
2 fed hvidløg
6 dl kraftig mørk fjerkræbouillon
saft af en ½ citron
½ kg ærter (vægt i bælg)
½ kg hestebønner (vægt i bælg)
2 gulerødder (ca. 200 g)
½ bundt frisk oregano

Kartoffelsalat
600 g kartofler
100 g fetaost
½ dl koldpresset olivenolie
3 spsk. citronsaft
½ bundt koriander

"Zarsa"-salat
400 g små modne tomater
1 lille rødløg
1 rød peberfrugt
½ courgette
8 stilke bredbladet persille
2 lange røde chili
½ dl æbleeddike
¾ dl koldpresset olivenolie

Desuden 
neutral olie til stegning
havsalt
friskkværnet peber
sukker

Sådan gør du:

Dagen før
Drys lårene med salt, dæk dem til, og sæt dem i køleskabet til dagen efter.

På dagen 
Brun kyllingelårene grundigt på begge sider i en gryde med olie, og krydr med salt og peber. Tag dem op af gryden, og parker dem på en tallerken. Flæk chilierne, fjern kernerne, men gem dem til evt. at justere styrken med. Kog chilierne møre i lidt saltet vand i 13-15 minutter, og hvis du kender din chili, så tag også nogle af kernerne med i den lille kogegryde. Sigt vandet fra, og blend chilierne til en pasta sammen med ganske lidt af fjerkræbouillonen. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Svits løgene i gryden ved svag varme, til de er gennemsigtige. Tilsæt chilipastaen, og kog videre ved svag varme i 1 minuts tid. Kom kyllingelårene ned i gryden sammen med bouillonen, og kog under låg ved svag varme i 45-60 minutter, til lårene er helt møre. Tag dem op af gryden, og hold dem varme. Kog skyen ind til ca. 4 dl, og smag den til med salt, peber og citronsaft.

Kartoffelsalat
Vask og skrub kartoflerne helt rene og fine. Kog dem i 10-12 minutter i saltet vand, sluk for varmen, og lad kartoflerne trække i kogevandet under låg i lige så lang tid. Hæld vandet fra kartoflerne, knus dem groft, og vend dem med feta, oliven- olie og citron. Smag til med salt og peber, og vend grofthakket koriander i kartoffelsalaten.

"Zarsa"-salat
Skyl alle grønsager til salaten i koldt vand. Snit tomaterne i mindre stykker. Pil rødløget, og skær det i fine skiver. Flæk peberfrugten, fjern kerner og hvide hinder, og skær den i tern. Skær courgetterne i tern, og pluk bladene af persillen. Fjern kernerne fra chilierne, og snit dem i fine tynde strimler. Vend det hele sammen med æbleeddike, olivenolie, lidt sukker, salt og peber.

Bælg de grønne ærter og hestebønnerne, og pil også den hvide skal af bønnerne. Skræl gulerødderne, og skær dem i tern. Kog gulerødderne et par minutter i sovsen sammen med kyllingen. Kom hestebønner og ærter i gryden sammen med plukkede oreganoblade, lige før du skal spise. Spis retten med begge salater.