arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Shawarma
10 korianderfrø
10 spidskommenfrø
1 stjerneanis
500 g kalveinderlår
1 spsk. balsamico
1 tsk. honning
1 spsk. olivenolie
havsalt og friskkværnet peber
6-8 blade mynte
1 portion hjemmebagte pitabrød (se
herunder)
1 portion tomatsalat (se herunder)

Pitabrød
8 stk.

3 dl lunkent vand
25 g gær
½ tsk. groft salt
7 dl hvedemel

Tomatsalat
4 tomater
½ agurk
1 rødløg
1 hjertesalat
2 stilke basilikum
2 spsk. cidereddike
2 spsk. koldpresset rapsolie
havsalt og friskkværnet peber

Sådan gør du: 

Shawarma
Rist krydderierne på en tør pande, til de begynder at dufte dejligt, tag dem så af panden, og knus dem i en morter.
Skær kødet ud i helt fine strimler (ca. ½ x ½ x 5 cm), eller få evt. din slagter til at gøre arbejdet for dig. Kom kødet i en skål, og mariner det med krydderier, balsamico, honning, olie, salt og peber. Lad kødet trække i 1-2 timer i køleskabet.
Varm en pande op, og steg kødet ad flere omgange (dvs. ikke for meget kød på panden ad gangen), så kødet bliver stegt flot gyldent og ikke begynder at koge i marinaden. Steg kødet i ca. 2 min., og tag det herefter af panden, og vend med hakket
mynte. Server kødet med det samme, og giv varme pitabrød og tomatsalat og grøn salat til, så de spisende selv kan stoppe deres pita-shawarma.

Pitabrød
Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri, og tilsæt så ca. tre fjerdedele af melet og herefter salt. Tilsæt resten af melet, lidt ad gangen, og ælt til en smidig og glat dej, der ikke klistrer fast på fingrene. Dæk skålen til med et viskestykke, og stil dejen til hævning på køkkenbordet, til den er hævet til mindst det dobbelte – det tager ca. 1 time.
Slå dejen ud på et melet bord, og del den i 8 lige store dele. Tril hver del til en bolle, og rul så hver bolle ud til en cirkel på ca. ½ cm's tykkelse.
Læg pitaerne på en bageplade dækket med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 10 min. Sæt pladen på midterste rille i en 250° varm ovn, og bag pitaerne i ca. 8 min., til de puster sig op til helt lysebrune balloner.
Afkøl pitaerne på en bagerist, og dæk dem med et viskestykke, mens de køler af, så de ikke bliver tørre og hårde. Spis pitaerne friskbagte og lune, eller lad dem køle af, og giv dem en kort lune-tur i ovnen inden servering. Pitaerne er bedst på bagedagen.

Tomatsalat
Skær tomaterne i grove tern, og kom dem i en skål. Skræl agurk og rødløg, skær agurken i tern, og halver rødløget, og snit det i tynde skiver. Bland begge dele med tomaterne.
Del salaten ud i hele blade, skyl dem i koldt vand, og slyng dem tørre i en salatslynge eller et viskestykke. Krydr tomat, agurk og rødløg med olie, eddike, salt og peber.
Vend godt rundt i salaten, og tilsæt til sidst basilikumblade. Server straks, mens alt er sprødt og lækkert.