arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Det skal du bruge:

Brød
650 g hvedemel

2 tsk. havsalt

1 tsk. rørsukker

2 æg (1 skal bruges til pensling)
0,6 dl olivenolie
1,5 dl koldt vand

lidt ekstra havsalt til at drysse med

Fyld
200 g østershatte

2 spsk. olivenolie

1 fed hvidløg

havsalt og friskkværnet peber
10 blade basilikum
100 g frisk gedeost

Sådan gør du:

Brød
Rør de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt 1 æg, olie og næsten alt vandet, og rør det sammen til en tæt dej, som slipper skålen. Hvis den er meget tør, så tilsæt et par dråber vand mere, så den samler sig og bliver smidig. Rul dejen meget tyndt ud på et meldrys- set bord med en kagerulle – hvis du har en pastamaskine, er den også fin at bruge her. Dejen skal være ca. 1-2 mm tyk. Skær dejen ud i 30-40 aflange trekanter, og læg dem herefter op på en bageplade med bagepapir. Pisk det sidste æg sammen, og pensl brødene med et tyndt lag æg, og drys dem med nogle få store flager havsalt. Bag brødene ved 200° i 8-10 min., indtil de er gyldne og sprøde. Det er en god ide at holde øje med dem, så de ikke brænder på.
 Tag brødene ud, og lad dem køle af på en rist.

Fyld
Rens østershattene med pensel eller en lille grønsagskniv; hvis de er meget beskidte, kan du vaske dem forsigtigt. Del dem ud i mindre stykker. Varm en pande op, og steg østershatte i olivenolie i 2-3 min., til de er sprøde og gyldne, dog uden at de bliver brankede. Pil og hak hvidløg, tilsæt til de stegte østershatte, og steg hvidløget med i de sidste 10 sek. Krydr med salt og peber. Tag svampene af varmen, og vend med friskhakket basilikum. Kom en klat frisk gedeost på de sprøde brød, og top med de stegte østershatte. Krydr med lidt peber.
Server de sprøde svampebrød som en snack eller lille forret. Der bliver flere sprøde brød, end du skal bruge – de er fine som knækbrød eller som tilbehør til suppe.

TIP Hvis du ikke har tid til at bage sprøde brød, kan du servere svampene på
et stykke almindeligt ristet brød, f.eks. sigtebrødet fra søndag, hvis du har bagt det.

Relaterede opskrifter