arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Vi beklager!

Du skal bruge:

Rødspætte og kartofler
6 hele friske rødspætter (skal dufte af hav og have flotte klare, hvælvede øjne)
hvedemel
1,5 kg nye kartofler (gerne Hulsig)
Salt og peber
200 g smør
2 spsk. hyldeblomsteddike

Syltede tranebær (laves 1 uge i forvejen)
1 kg friske tranebær
5 dl æblemost
2 dl æblecidereddike
1 tsk. salt
10 peberkorn
1 stang kanel
Urter fra heden
Skal af ½ citron
2 friske chilier
100 g økologisk rørsukker

Sådan gør du:

Rødspætte og kartofler
Flå og rens rødspætterne for indvolde og blod, og skyl dem i koldt vand. Læg et snit hele vejen ned igennem hver enkelt rødspætte, som forhindrer den superfriske rødspætte i at trække/bøje for meget på panden under stegning. Vend rødspætterne i mel, krydr med salt og peber. Steg rødspætterne i smør på en pande i ca. 3-4 minutter på hver side. Her hjælper snittet i rødspætten også: hvis du med en ske hælder det varme stegesmør hen over den tykke ende af rødspætten (ved hovedet), kan smørret trænge ned i spætten. Derved bliver den tykke og den tynde ende (halen) færdige samtidig, uden at der er noget, der bliver tørt. Skrub kartoflerne i koldt vand, og kog dem i letsaltet vand i 8-10 minutter. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdigt i det varme kogevand i ca. 5 minutter.

Syltede tranebær (laves 1 uge i forvejen)
Skyl tranebærrene i koldt vand, og kom dem i skoldede sylteglas. Kog alle de øvrige ingredienser op, og hæld dem straks over tranebærrene. Luk glassene, og lad tranebærrene trække 1 uge inden brug. Holdbarhed uåbnet på køl er 6 måneder.

Servering
Server rødspætterne med kartofler, syltede tranebær og stegesmør tilsmagt med lidt eddike.